Der er problemer med Min Læge app i øjeblikket. Man kan ikke se sine tider og skrive til lægen.

PRAKSISRESERVELÆGER

PRAKSISPLAN

Til uddannelseslægerne - praksisplan for Lægerne Jangaard og Madsen.
 
Fuglebjerg Lægehus er et mellemstort og travlt lægehus med et blandet patientunderlag fra både land- og byzone. Indtil 1. januar 2014 har det været en firemandskompagniskabspraksis, men nu er vi en soloprasis og en tomandskompagniskabspraksis med fælles personale. De to faste læger fordeles på en mandlig og en kvindelig læge med kandidatalder fra 1985 til 2000. Derudover er der ansat 2 lægesekretærer, 1 sygeplejerske, 1 jordemoder og 2 bioanalytiker. Lægehuset har deltaget i uddannelsen af læger i over tredive år. Både læge  Pia Madsen og læge Peter Jangaard er tutorer, men i det daglige deltager alle læger i den kliniske uddannelse.
 
Uddannelseslægens arbejdsopgaver er mangfoldige:

  • Telefonkonsultation i vores meget travle telefontid fra 08.00-09.00.
  • E-mailkonsultationer, laves mellem de fastsatte konsultationer.
  • Selvstændige konsultationer. Herunder kan bl.a. nævnes de "store sygdomme" som diabetes, hypertension og KOL inkl. registrering til DAK-E. Vanskelige samtaler indenfor det psykosociale område. Børneprofylaktiske undersøgelser og vaccinationer. Graviditetsundersøgelser.
  • Passe lægehusets akutfunktion, inkl. vores lille skadstue. Selvfølgelig først, når man er parat.
  • Besvare forespørgsler fra offentlige myndigheder, dvs. attester som statusattester, specifikke og generelle helbredsattester. Private attester som f.eks. sygemeldnger og kørekortsattester. Anmelde arbejdsskader mv.
  • Uddannelseslægen kommer IKKE til at tage blodprøver eller lave andre laboratorieopgaver, medmindre lægen gerne vil. Vi prøver så vidt muligt at have en bioanalytiker/sygeplejeske i laboratoriet hver dag til at tage blodprøver, ekg og LFU mv. samt en sygeplejeske til nogle børneundersøgelser, sår, kontroller mv.

 
Vores normale arbejdsdag:

  • Mandag-onsdag: 08.00-16-00. Torsdag 08.00-17.00. Fredag 08.00-13.00 (en af de faste læger bliver til kl. 16.00).
  • Uddannelseslægens 37 timer fordeles som regel således. Mandag-torsdag: 08.00-16.00 og fredag 08.00-13.00.
  • Dagligdagen. Telefonkonsultation: 08.00-09.00. Kaffepause: 09.00-09.30. Patienter 09.30-12.00. Frokostpause 12.00-12.45. Supervision: 12.45-13.15. Patienter: 13.15-15.45.
    Til sidst oprydning og hjem.
  • Supervision mandag-torsdag fra 12.45-13.15 til gennemgang af dagens problemer, undervisning eller hvad der nu er brug for.
  • Når alt dette er skematiseret, vil du opdage, at vi er ret fleksible mht. arbejdsplanlægning. Vi dækker altid klinikken selv, således må ferier, omsorgsdage og ikke-obligatoriske kurser planlægges efter uddannelseslægens behov. Det forventes ikke, at uddannelseslægen arbejder i dagene op til og mellem helligdage eller i f.eks. vinter- og efterårsferie, men man må selvfølgelig meget gerne.
  • Vi har ofte to uddannelseslæger. Det er oplevelsen, at uddannelseslægerne har godt udbytte af hinanden.

 
Med venlig hilsen
Pia Madsen